Trylleri - Børne- og familieshow

Børne- og familieunderholdning i København og resten af Danmark

Leder du efter suveræn og engagerende underholdning til et arrangement i børnehaven, skolefritidsordningen, børnefødselsdagen eller det helt store arrangement for mange hundrede deltagere har du kommet til rette sted. Tom Trix tryller for børn i hele Danmark, og med stor erfaring i magiens verden har han fået stor viden om, hvordan man bedst tryllebinder de små og overrasker de lidt større.

Hokus Pokus, børnene i fokus

Alle børn elsker et godt trylleshow! Og når I bestiller et trylleshow fra Tom Trix til jeres børn, sørger han for at engagere det unge publikum, så de ikke mister koncentrationen, tålmodigheden eller keder sig. Øjnene spærres op i de uforklarlige tricks, og glæden bliver enorm, når børnene inviteres tæt på og endda helt op på scenen, hvor de får lov til at medvirke i tryllenumre. Det bliver med garanti noget, de små stolt fortæller om i lang tid efter showet.

Magiske overraskelser

I kan forvente forbløffende tricks og magiske overraskelser, når Tom Trix tryller for jer og jeres børn. I børnehøjde indvies de små i magiens verden, og måske der trylles en levende kanin op ad hatten eller et par levende duer frem i buret under det røde klæde. Uanset aldersgruppen er Tom Trix en suveræn guide ind i tryllekunsten, og showet er morsomt for hele familien. Forestillingen varer 35-40 minutter og tilrettelægges naturligvis efter aldersgruppen.